Sider

torsdag den 14. august 2014

Bloglovin

Så prøver vi endnu engang noget nyt, har nu fået oprettet min blog på bloglovin, så skulle der automatisk komme en opdatering på facebook når jeg lægger noget nyt på bloggen. Man behøver ikke at have en blog for at være tilmeldt Bloglovin. Man kan også have en profil og så vælge de blog man gerne vil følge. Så kan man få en samlet oversigt over de nye ting der er kommet på de blog´s man følger i stedet for at skulle forbi hver enkelt af dem. Jeg har lagt en genvej til Bloglovin her på bloggen så kan i gå den vej ind og følge mig :-). Jeg håber at der kommer lidt mere aktivitet her på bloggen nu hvor jeg er på barsel, regner med at det bliver mit frirum hvor jeg kommer til at skrive om det håndarbejdet jeg får lavet eller ikke får lavet.

Håndarbejde er for mig afstressende. I de 6 måneder hvor Jonas var på sit værste med nattesøvn/øre/gråd så blev jeg spurgt hvordan jeg kunne få tid til at få lavet håndarbejde. Og det er meget enkelt, da det blandt andet var at lave håndarbejde som var med til at få mig igennem den periode. Til gengæld blev der ikke gjort ret meget rent, og lige det mest nødvendige vasketøj og mad blev lavet. Jeg er heldigvis udstyret med et gen som kan ignorere at der ligger nullermænd i krogene og ikke er så pænt som der måske burde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar