Sider

lørdag den 10. maj 2014

Tæppe i tunesisk hækling/hakning

Så er jeg endelig kommet i gang med mit tæppe. Fandt for nogle måneder siden denne teknik i tunesisk hækling på youtube og har siden haft lyst til at afprøve det. Det er super nemt når man først er kommet i gang, i begyndelsen vidste jeg kun at jeg ville lave et babytæppe, men ikke til hvem da jeg syntes vi selv har de tæpper vi skal bruge. Er kommet frem til at det nok alligevel bliver til os selv, da jeg ikke nænner at give det væk. Jeg har tænkt mig at det skal ligge i den kurvevogn vi får til at bruge i stuen, så baby kan ligge lidt i fred for de 2 store. Det er også rart at have noget nyt til baby og den ikke bare arver de 2 store.

Efterhånden som jeg har lavet mere og mere på det så sidder teknikken der og det er faktisk gået fra at være en udfordring til et dejligt afslapnings projekt. Er dog spændt på om jeg kan finde ud af at lave kanten, den video har jeg nemlig endnu ikke set, valgte at se dem efterhånden som jeg er kommet til de dele af tæppet som videoerne viser. Men jeg har også lyst til lidt udfordring, så glæder mig til det, og håber ikke at det er alt for nemt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar