Sider

onsdag den 26. august 2015

Hare hop hare hop

Så dukkede hare hop frem. Et resultat af at der ikke er så meget at lave på arbejde, så i stedet for at surfe på nettet blev det lige til hende her. Så føler man også man har lavet noget og ikke bare spildt tiden 😀

Det var egentlig meningen at den skulle have bukser på men det er vist lykkes meget godt at ændre på opskriften, noget jeg ellers ikke gør meget i da resultatet aldrig plejer at blive godt. Men det gjorde det vist denne gang.


lørdag den 22. august 2015

Stilhed

Der har godt nok været stille på Bloggen fra min side de sidste måneder. Først tog flytningen tid, så skulle vi på plads i det lejede hus og så kom sommeren hvor vi i år var heldige at have hele 4 ugers ferie sammen hvilket var godt for os.

Nu er hverdagen i gang hvor jeg er tilbage på arbejde og mindste er begyndt I dagpleje. Det er hårdt for alle mand at vende sig til at mor er begyndt at arbejde igen. Der er ikke meget overskud til andet end at være der for børnene og få hverdagen til at fungere. Så Bloggen må vente.

Overvejer om jeg helt skal nedlægge den da jeg ikke kan give det den tid det kræver. For jeg laver stadig håndarbejde men det er ikke i samme omfang som før. Skal snige mig til ledige øjeblikke til det☺.

Nu må vi se hvad de næste måneder bringer.

søndag den 14. juni 2015

Beslutning taget☺

Så har jeg fundet en løsning på kanterne håber bare jeg har garn nok. Det går heldigvis hurtigt med kanterne kan mærke at jeg er ved at være mental til mit næste projekt har tre ting som jeg skal have lavet. En ting til sønnen og en til mig og så nogle gaver. Har dog mest lyst til at vente med gaverne da de skal hækles og jeg pt har mest lyst til at strikke, hvilket de to andre skal.

Har overvejet at lave en liste med de ting jeg vil lave for syntes altid der dukker noget andet op og nogle ting er efterhånden blevet udskudt i nogle år☺

mandag den 8. juni 2015

Overvejelser

Så har jeg fået hakket tæppet færdigt men det er ikke blevet så bredt som jeg gerne vil og nu har jeg ikke mere af det garn. Jeg har dog et grønt og brunt nøgle som passer i type og farve og ville gerne lave en kant rundt tæppet med det. Men vil gerne at kanten er 5-7 cm bred og luftig/blonde agtigt i det og så er jeg meget i tvivl om jeg har nok garn.

Er begyndt med en blonde i tunesisk hækling til kant men tror jeg prøver at hækle noget i stedet.

Overvejer også om jeg skal bruge noget andet garn til kant. Har noget tykkere garn i en farve som passer til og da man bruger en stor nål til tunesisk hækling overvejer jeg om det kom til at passe med det tykke garn og samme størrelse hækle nål.

Ja der er ikke altid lige nemt at lave håndarbejde der kan følge mange overvejelser med.

onsdag den 27. maj 2015

På hakke pinden

Efter det lidt mere tankefulde indlæg i går kommer det nu til at handle om det bloggen for det meste handler om det håndarbejde jeg har gang i.


Jeg troede ikke at jeg ville få lavet så meget håndarbejde i det næste lange stykke tid, troede aktiv skulle renovere hus, men sådan kom det ikke til at gå og så er der jo tid til lidt håndarbejde. Jeg har længe haft et ønske om at lave noget mere tunesisk hækling/hakning. 

Nu har jeg så fået lært både ret og vrang masker som gør at jeg kan lave dette tæppe i perlemønster. Skal bare have fundet på noget til en spændende kant, men har tid nok til at tænke over det da det tager tid med et tæppe :-)